Rundt om makeup
Kosmetik, sminke, skønhedsprodukter eller makeup? Begrebet har mange navne, men dækker over det samme. Essensen er at skabe en æstetisk forbedring til ens hud og udseende ved at bruge en kombination af farver, teksturer og værktøjer.
Men makeup er mere end bare farver og produkter; det er i de senere år gennem online trends og videoer blevet en form for kunst, en måde at udtrykke sig selv på, og en måde at fejre sin skønhed på. Det er en verden af uendelige muligheder, og det bedste ved det hele er, at du er din egen makeupkunstner, og du bestemmer dine egne regler.
Konceptet kosmetik har eksisteret i adskillige år. Fra de antikke egypteres brug af farver til at fremhæve øjne og læber til moderne tiders avancerede teknikker, har makeup udviklet sig til en kunstform, der er dybt forankret i vores kultur. Men dens rige historie er bestemt også et element, der er værd at dykke ned i:
Historien bag makeup
Brugen af makeup har dybe rødder i historien og kan spores tilbage til antikken. I oldtidens Egypten for omkring 6.000 år siden spillede makeup en central rolle i både mænds og kvinders skønhedsrutiner. Farverige pigmenter blev brugt til at dekorere øjenlåg, læber og kinder. Senere i det gamle Rom blev makeup også ofte brugt som en form for statussymbol. Kvinder brugte alun og blyforbindelser for at få en blegere hudtone, da det blev anset for at være et tegn på velstand.
Også gennem middelalderens Europa voksede populariteten i makeup-trends. Men de tidligere trends med farver og kunstige pigmenter blev i stigende grad forbundet med hekseri og mistænksomhed. Kvinder begyndte derfor at fokusere på mere naturlige udseender, og bleg hud blev suppleret med en mere subtil anvendelse af rouge og læbepomade. En dille, der også fortsatte op igennem renæssancen i 14.-17. århundredes Italien, hvor det var moderne teater og kunst, der havde indflydelse på makeup.
Det 20. århundrede markerede en sand kosmetikrevolution. Hollywood og filmindustrien spillede en stor rolle i at popularisere bestemte makeup-trends, hvor bl.a. Marilyn Monroe og hendes ikoniske røde læber er et perfekt eksempel.
Vælg velduftende og nærende ingredienser
Men hvad er makeup lavet af? Det består af mange ting, og det kan variere meget fra produkt til produkt. For at tilføje en behagelig duft til makeup, vælger mange brands og mærker naturlige æteriske olier som lavendel, citrus eller rosenolie. Disse dufte er skånsomme for huden og giver en aromaterapeutisk oplevelse.
Mineraler og pigmenter udgør grundlaget for farven i makeup. Naturlige mineraler som jernoxid, titaniumdioxid og mica bruges til at give sminken sine karakteristiske farver. Disse er ofte foretrukne i mineralbaseret makeup, da de ikke indeholder syntetiske farvestoffer eller kemikalier.
Olier og voks bruges til at give makeupprodukterne deres konsistens og smidighed, da de tilfører fugt og næring til huden. Hyaluronsyre og glycerin er heller ikke ualmindeligt, fordi de begge er fugtgivende og har anti-aging effekt. Mange bæredygtige makeupmærker inkluderer derudover også naturlige ekstrakter og olier, der giver ekstra pleje til huden. Dette kan omfatte ingredienser som aloe vera, kamilleekstrakt, grøn te og arganolie, der er kendt for deres beroligende og nærende egenskaber.
Makeup til alle livets begivenheder
Hos BEAUTYCOS har vi her et kæmpe udvalg af billig makeup online, der kan gøre dig klar til alle de store og små begivenheder, hvor du gerne vil være den allerbedste udgave af dig selv. Både en julefrokost med firmaet, en barnedåb med familien, et bryllup med vennerne eller en lørdagsdate i byen kræver det helt rette look, og her på vores webshop finder du et sortiment, der indeholder det hele.
Ønsker du f.eks. at skabe et naturligt nude "no makeup look" kan du også finde inspiration til det her. Vælg de lyse neutrale farver, og se hvilke der passer bedst til dig. Du kan også skabe et lækkert og intens aftenlook med nogle fangende smokey eyes, som du bygger op med eyeliner og mørke øjenskygger. Her er det kun fantasien, der sætter grænser.
Et lag af sminke og selvtillid
Flere undersøgelser viser, at det gør noget ekstra for dig og dit selvværd at bruge sminke. Oftest er det ikke makeuppen i sig selv, men mere princippet omkring selvforkælelse og styling, der giver kvinder et selvtillidsboost. Og hvem kunne ikke godt bruge det?
Makeup gør også meget for ens fremtoning og udstråling i hverdagen. Har du noget, du ønsker at skjule som f.eks. små uønskede urenheder eller mørke rander under øjnene, så er makeup din ven. Vi har vidst alle prøvet at få en træls bums, lige før man skal noget super vigtig, hvor man gerne vil vise sig fra sin bedste side. Her kan det virkelig gøre en verden til forskel at anvende nogle dækkende produkter, som for eksempel pudder, foundation eller concealer.
Tilføj flair og farve
Makeup giver også helt nye og unikke måder at udtrykke dig på og vise din personlige stil frem. Som det er med frisure og mode, kan du let style dig til et enestående look med makeup, der passer nøjagtigt til dig. Det er ligegyldigt, om du er til vilde farver og masser af energi, dramatik og intensitet med mørke toner eller en hel subtil og professionel styling. Der er endeløse muligheder, så længe kreativiteten rækker.
Dertil kan makeuppen indramme dit ansigts fordele og former på den mest flatterende måde. Du kan skabe mere intensitet og stærkere træk med både den uundværlige mascara, og ved at fremhæve dine øjenvipper. For det fulde look, der giver ekstra flair og skarphed, kan du også tilføje øjenskygge og læbestift, som kan tilpasses til det subtile, naturlige udseende, men også være fuld af pang og drama.
Hvis du er til glitter og shimmer, så findes der makeup, der ligesom stjernestøv kan tilføje lidt ekstra glamour til dit ansigt. Og glem ikke de utallige nuancer, du kan lege med. Fra dybe juvelfarver til bløde pasteller, verden af makeup er en farverig legeplads. På vores store webshop kan du finde sminke og kosmetik til alle anledninger, så gå endelig på opdagelser i vores mange kategorier.
Pak sminkepungen med alle dine yndlingsbrands
Hvilke makeup mærker er dine favoritter? Hos BEAUTYCOS har vi alle de store stjerner på kosmetik-himlen af både internationale og danske makeup mærker. Du kan bl.a. både finde Elizabeth Arden, Estée Lauder, Essie, GOSH, Lancôme, L’Oreal, Max Factor, Maybelline, NYX, Rimmel og mange andre af de store, anerkendte kvalitetsbrands.
Om du er til produkter fra den mest eksklusive hylde eller nærmere søger et billigt makeup alternativ, så har vi helt sikkert en vare til dig, som du vil blive ellevild med. Vi holder desuden jævnligt øje med nye højdespringere fra kosmetikkens verden og udvider vores sortiment jævnligt. På den måde sikrer vi dig hele tiden det bredeste mulige udvalg af makeup, og kan derfor lettere finde det perfekte match til netop dig.
Høj kvalitet, lave priser
Kvalitetsmakeup bør være tilgængeligt for alle, uanset budget. Vi forstår, hvor vigtigt det er at føle sig fantastisk uden at sprænge banken, og derfor har vi sammensat et sortiment af produkter, der giver dig mulighed for at eksperimentere med udseendet, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Derfor tilbyder vi også løbende fantastiske makeup tilbud og rabatter på vores produkter. Så husk at holde øje med vores Tilbudssektion, hvor du finder spændende pakketilbud, sæsonudsalg og eksklusive kampagner, der giver dig mulighed for at opgradere din makeupkollektion uden at udfordre dit budget.
Ønsker du den perfekte starterpakke kan du også købe forskellige makeup sæt og gaveæsker. Vores brede udvalg gør at vi har noget til enhver smag og enhver festlig lejlighed.
Makeup musthaves
Der er nogle slags populært makeup og kosmetik, der er afgørende og udgør grundlaget for enhver sminkerutine. Disse produkter er ofte alsidige og kan bruges til at skabe et bredt spektrum af looks, fra det naturlige og subtile til det mere dramatiske og udtryksfulde. Her er nogle makeup must-haves, der bør være en del af enhver skønhedsentusiasts samling:
Foundation eller BB-Cream: Foundation eller BB-Cream er fundamentet i enhver god makeuprutine. Disse produkter er designet til at skabe en ensartet hudtone og give en glat overflade, så resten af din makeup kan lægges på en jævn og fejlfri måde. En god foundation passer til din hudtone og -type, og den kan give dig den ønskede dækning, om det så er let, medium eller fuld dækning. BB-creams er også populære, da de kombinerer hydrering, solbeskyttelse og en let dækning i ét produkt
Concealer: Concealer er en sand redningsmand i makeupverdenen. Den er designet til at dække uønskede ufuldkommenheder som mørke rande, pletter og rødme. En god concealer skal have den rette dækningsevne og være nem at blende ind i din hud for et naturligt udseende. Den er uundværlig, når det kommer til at opnå en fejlfri finish, og den giver dig mulighed for at rette op på eventuelle små skønhedsfejl og lysne op i områder, der har brug for ekstra opmærksomhed.
Mascara: Mascara er en uundværlig del af de fleste makeuplooks, der forlænger, bøjer og giver volumen til dine vipper, hvilket åbner dine øjne og giver et mere vågent look. Den kan gøre en enorm forskel i dit udseende med minimal indsats. Der findes forskellige typer mascaraer, herunder vandfast, krøllevenlig og forlængende, så du kan finde den, der passer bedst til dine behov.
Setting powder eller setting spray: Setting powder eller setting spray er én de afgørende produkter, der hjælper med at sikre, at din makeup holder hele dagen. Setting powder påføres over din makeup for at sætte produkterne og reducere glans. Det giver en mat finish og forhindrer, at den smudger eller smelter. Setting spray er en let tåge, der sprøjtes på ansigtet efter påføring. Den låser produkterne på plads og giver en frisk følelse.
Makeupfjerner eller renseolie: At fjerne makeup korrekt er ultra vigtigt for at opretholde en sund hud og forhindre tilstopning af porer. En god makeupfjerner eller renseolie hjælper med at rengøre ansigtet uden at irritere huden. Den opløser effektivt produkterne og efterlader huden ren og frisk. Det er vigtigt at vælge et produkt, der passer til din hudtype og præferencer, så din hud forbliver sund og velplejet.
Sådan lægger du makeup
Et alment spørgsmål, vi får er: Hvordan lægger man makeup? Og helt generelt er det afhængigt af, hvilket look du går efter. Det første skridt i enhver god makeuprutine er at forberede huden korrekt. Start med at rense dit ansigt grundigt for at fjerne snavs, olie og eventuel overskydende makeuprester. Brug derefter en mild rensemiddel, der passer til din hudtype. Efter rensning kan du bruge en toner for at genoprette hudens pH-balance og forberede den. Påfør derefter en ordentlig fugtighedscreme for at tilføre næring og fugt til huden.
Herefter kan du med fordel påføre foundation eller en BB-Cream for at opnå en ensartet hudtone. Brug en makeupsvamp, børste eller dine fingerspidser til at blende produktet jævnt ud. Husk at blende foundationen godt ned ad halsen og ud til kæbelinjen for at undgå skarpe overgange. Herefter kan du bruge en concealer, der kan gemme pletter, rander, bumser eller andet.
Herefter kan du starte med at tilføje farve alt efter humør og temperament. Start med øjenmakeuppen og begynd med øjenbryn og øjenskygge til at skabe et fundament. Brug derefter primer for holdbarhed samt eyeliner og mascara til at definere øjnene. Du kan også brug rouge til at give kinderne glød samt læbestift til at få dit look til at poppe. Vi anbefaler desuden altid, at du bruger setting spray til sidst, så makeuppen holder hele dagen.
Fremhæv dine bedste sider med contouring
En trend, der er super meget fokus på er contouring, og det er der ikke noget at sige til. Du kan nemlig få et helt andet udtryk, hvis du gør det rigtigt, og det er optimalt til at fremhæve dine bedste sider. Det er ikke nemt, men er du god til det, kan du med lethed snyde dig frem til nogle mere fremtrædende træk, som du ikke selv har fra naturens side. Når du laver contouring, anvender du både lys og mørk pudder for at fremhæve eller tilbagetone dine træk. De steder, du anvender en mørk farve, vil blive tilbagetrukket, hvis du anvender en lys pudder lige oven over. Typisk vil man gerne fremhæve sine kindben, og derfor lægger man den mørke streg lige under og den lyse på selve kindbenene.
Når det er sagt, så findes der mange forskellige ansigtsformer, så der er selvfølgelig mange forskellige måder at lave contour på. Du kan bruge flere forskellige produkter når du skal lave contouring, heriblandt bronzer (solskinspudder), blush (rouge), highlighter, en lys pudder, en mørk pudder, foundation og concealer.
Bæredygtig makeup
Makeupindustrien har gennemgået en betydelig transformation i de seneste år. Der er en større bevidsthed omkring bæredygtighed, og mange forbrugere efterspørger produkter, der er fremstillet med respekt for miljøet og er dyrevenlige. En vigtig del af bæredygtig makeup er f.eks. også at sikre, at produkterne ikke er testet på dyr. Mange bæredygtige makeupmærker er stolte af at være cruelty-free og bruger ikke dyreforsøg i deres produktudvikling og testning.
Miljørigtig makeup fokuserer desuden også på at bruge naturlige og økologiske ingredienser, der er skånsomme for både din hud og miljøet. Dette betyder at undgå skadelige kemikalier og pesticider, der kan forårsage skade på både naturen og din hud. Derudover er mange bæredygtige makeupmærker også engageret i at støtte bæredygtige landbrugspraksisser og fair trade-initiativer.
Dertil har bæredygtig makeup fokus på at reducere affaldsmængden og bruge miljøvenlige emballageløsninger. Dette kan inkludere genanvendelige eller biologisk nedbrydelige emballagematerialer samt minimal emballage for at reducere unødvendigt spild. Nogle mærker har endda initiativer til at opfordre kunderne til at returnere tomme emballager for genbrug eller tilbyde refill-løsninger for at minimere affaldet. Så husk også at holde øje med dette under den enkelte produktbeskrivelse.
Ofte spurgte spørgsmål
Der kan være mange måder at angribe makeuppen på, og det er ikke altid lige nemt, hvis man ikke har prøvet det før. Derfor har vi samlet de mest spurgte spørgsmål her nedenfor, hvor vores eksperter og specialister har givet dig deres bedste svar, så du kan komme godt fra start med at lægge makeup. Find alle svarene her.
Hvilke makeup børster skal jeg bruge?
Når du lægger makeup, skal du altid være opmærksom på at bruge de rigtige pensler, børster eller svampe. Det gør virkelig en stor forskel, alt efter hvilket resultat du ønsker at opnå. Og derfor skal du også vælge dine værktøjer efter, hvad de skal bruges til.
Lægger du f.eks. pudder i hele ansigtet, er det en god idé at bruge en stor og "buffy" pensel, så du kan få fordelt det så naturligt som muligt. Til mere detaljeret arbejde som øjenskygge, kan du dog have mere glæde af en mindre pensel. Vi har et stort udvalg af både børster, pensler og makeup-svampe, så du kan finde lige nøjagtigt det redskab, der passer bedst til det, du ønsker. Se vores store udvalg af makeup børster her
Hvilken makeup passer til mig?
Det er meget individuelt, hvilket makeup passer til hver enkelt, og det er totalt afhængigt af, hvad du ønsker af resultat. Som hovedregel skal man altid huske på, at makeup er til for at fremme ens træk. Det kan gøre meget ved ens ansigt og fremtoning.
Makeup kan bruges på mange måder, da der er produkter til dine læber, øjne, øjenbryn, negle og din hud. Husk altid at tilpasse dine valg til din ansigtsform. Selvom skønhed kommer indefra, kan man altid fremhæve sine gode sider med kosmetik.
Hos BEAUTYCOS har vi alt fra billig makeup til de mere eksklusive produkter. Du kan dog altid være sikker på at finde gode makeup tilbud hos os. Vi har også flere populære fra højkvalitetsmærker som er eksperter i lækker makeup. b.la. Youngblood, Elf, Loreal, Maybelline, Max factor, Sleek makeup, Real Techniques og Babor.
Hvilket produkt passer bedst til mine øjenbryn?
Hvis der er noget man lægger mærke til, så er det bryn! De sidste par år, har der været super meget fokus på bryn; Hvilken farve skal de have? Hvordan skal de tegnes op? Hvor store skal de være? Øjenbryn gør nemlig super meget for din fremtoning, og indrammer samtidig ansigtet og giver dig karakter.
Som med alt andet makeup, så er der ikke ét produkt, der bare passer perfekt til alle. Det kommer meget an på farve, form og hvilket look, du går efter. Men hvis vi skulle anbefale dig et solidt produkt, så er den super populære Brow Buddy fra Billion Dollar Brows altid en vinder.
Hvilke makeup mærker tester ikke på dyr?
Der er adskillige makeup producenter, du kan bruge med god samvittighed i forhold til testning på dyr, og som aktivt tager afstand fra sådanne processer. Listen indbefatter blandt andet: NYX, Burt’s Bees, GOSH, Jane Iredale og Youngblood.
Hvornår blev makeup opfundet?
Den første sminke kan man spore helt tilbage til stammefolk, der brugte ansigtsmaling i krig og til at vise social status. Makeup, som vi kender i dag, kom dog for alvor frem under renæssancen, hvor både mænd og kvinder sminkede sig. De første producenter af makeup opstod i starten af 1900-tallet, hvor det primært var pudder, læbestift og øjenbrynsblyanten, der først kom på markedet.
Tøv ikke med at kontakte os
Vi forstår, at valg af makeupprodukter kan være overvældende, og at hver enkelt kunde har unikke behov og præferencer. Derfor er vores team altid parat til at besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have om vores produkter, ingredienser, brug og meget mere. Vi er her for at give dig vejledning og ekspertise, så du kan træffe informerede valg om, hvad der passer bedst til dig og dine skønhedsbehov.
Uanset om du leder efter rådgivning om valg af den rigtige foundation, ønsker tips til øjenmakeup eller har spørgsmål om særlige brands, er vi her for at hjælpe dig. Du kan kontakte vores kundeservice via e-mail, telefon eller besøge vores butik, hvor vores kyndige personale står klar til at assistere dig.